DEL
Manchester United

På Old Trafford lyder en højrøstet jublen hver gang Manchester United løber på banen. Stadionet har været holdets hjemmebane siden 1910, og her har næsten alle store legender på holdet spillet gennem tiden.

Manchester United

Manchester United FC er en af de mest populære fodboldklubber i England, og selvom den i sin tid blev grundlagt med navnet “Newton Heath LYR Football Club”, så er det i dag nærmest umuligt at finde en englænder, der ikke ved hvem “United” er.

Old Trafford som hjemmebane

Manchester United blev stiftet i 1978 under det mærkelige navn, Newton Heath LYR, der henviste til områdets jernbane, hvor spillerne alle arbejdede. Først i 1892 gjorde de deres indtog på den engelske fodboldscene, da de blev en del af landets Football League.

I 1910 flyttede klubben fra Bank Street til Old Trafford, der blev bygget af Manchester Brewery Company, der efterfølgende lejede det ud til United, og allerede i slutningen af deres første år på den nye hjemmebane, vandt de ligaen. Herefter skulle der gå noget tid, før de sejrede igen; faktisk skete det først i sæsonen 1951/52.

Et årti med sejre

I 50’erne vandt Manchester United den engelske liga hele tre gange, og det blev starten på en stigende kurve, der gjorde klubben til en af de bedste i verden. I 1992 ændrede ligaen navn til det, vi kender i dag, nemlig Premier League – og fra da af gik det slag i slag for United. 13 gange har de vundet siden ’92 og det er altså ikke i småtingsafdelingen.

Blandt de mest værdifulde klubber i verden

Manchester United er en af de de klubber på verdensplan, der er mest værdifulde. Faktisk er det den mest værdifulde klub overhovedet ifølge Forbes, og det på trods af at klubben har oparbejdet en massiv gæld, siden Malcolm Glazer opkøbte den.

Udover at være værdifuld i økonomisk forstand, så er United også en af de klubber, der har den største supportopbakning i hele verden. En undersøgelse tilbage fra 2012 viste, at klubben har intet mindre end 659 millioner fans på verdensplan – så der er måske ikke noget at sige til, at der ind imellem er en enkelt eller to, der giver den lidt for meget gas og ender i ballade.

Og når det kommer til fans, så er det måske også værd at nævne, at nok er klubben den mest populære i verden – men ikke i Danmark. Her er det den evige konkurrent Liverpool, der trækker flest fans i fodboldtøjet. Og en kamp mellem de to rivaler er i den grad noget, der kan få de fleste op ad sofaen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here