Historien om FC Barcelona

Hjem » Historien om FC Barcelona

Et væld af stjerner har spillet i FC Barcelona gennem tiden, og det er ikke uden grund, at klubben er blandt de bedste i verden. Men hvordan startede det hele for en af Spaniens største klubber – og hvorfor er den så populær verden over?

 

Lagerfoto-id: 225090052

 

For mere end 100 år siden

Tilbage i 1899 mødtes 12 fodboldinteresserede mænd på foranledning af Joan Gamper, der gennem et stykke tid havde arrangeret fodboldkampe for de mandlige beboer i hans område – og som nu ønskede at stifte en fodboldklub. Klubben kom til at hedde Football Club Barcelona, og var starten på det FC Barcelona, vi kender i dag.

Allerede i 1902 vandt Barcelona sin første titel, da de blev catalanske mestrer og i 1911/12 samt 1912/13 vandt holdet det spanske mesterskab, der dengang var en klassisk pokalturnering. Herefter gik det slag i slag for klubben, der vandt La Liga for første gang i 1928/29.

Efterkrigstiden

I årene omkring 1936-39, hvor den spanske borgerkrig var på sit højeste, døde fodbolden hen, ligesom mange af spillerne ikke overlevede krigen. I 1940 kom der stille og roligt gang i kampene igen, og allerede i 1941/42 vandt Barcelona pokalturneringen igen, ligesom de sejrede i ligaen i 1944/45.

Efter at Barcelona for alvor fik sit tag i ligaen, begyndte stjernerne så småt at drysse ned i klubben. Den første store stjerne var Ladislau Kubala fra Ungarn, der spillede i klubben i 11 sæsoner, og som blev betegnet som en målmaskine uden lige.

I 1957 byggede man Camp Nou, og herefter var der plads til 93.053 tilskuere til Barcas kampe, der siden da har haft godt fat i både pokalturneringen og ligaen.

Ejet af deres fans

I modsætning til mange andre klubber på verdensplan, så er FC Barcelona ejet af klubbens fans, og med en værdi på mere end 3,5 mia. dollars anses klubben for at være den næstrigeste klub på verdensplan.

Klubben har vundet et hav af kampe, og ifølge fcbarcelona.dk kan de sætte flueben ved følgende antal af sejre:

La Liga: 24 – den seneste i 2015/2016.

Champions League: 5 – den seneste i 2014/2015.

Copa del Rey: 29 – den seneste i 2016/2017.

VM for klubhold: 3 – den seneste i 2015/2016.

EU Supercup: 6 – den seneste i 2015/2016.

Spansk Supercup: 12 – den seneste i 2016/2017

Blandt de populæreste klubber i verden

FC Barcelona er en af de klubber, der har flest tilhængere verden over, og det skyldes sandsynligvis, at klubben tiltrækker stjernespillere på stribe. FIFA World Player of the Year og Ballon d’Or er blot nogle af de priser, Barcelonaspillere løber med, og i 2010 var de 3 bedste spillere i verden alle kommet ud gennem klubbens ungdomsakademi.

Onlinesalg ApS
Gammel Køge Landevej 55
DK-2500 Valby
Tlf. +45 44 40 40 65
CVR 33640684

Scroll til toppen