Fantastisk balletskole fra 1956

11 januar 2021 Tina Høy

Synes du, at ballet er flot og fascinerende? Måske har du eller dit barn set julekalenderen Julefeber eller været i teatret og fået øjnene op for ballet. Eller du danser måske allerede ballet. Ballet-Teatret’s Elevskole er din vej til ballet undervisning i Gentofte

Ballet-Teatret har en lang og god tradition, da den har eksisteret siden 1956, og du kan blive en del af denne historie. 

Hvem underviser på Ballet-Teatret’s Elevskole?

Lederen, Sarah Marris Michaelsen, er både uddannet danser og har en pædagogisk uddannelse. Hun er uddannet som danser i Royal Academy-stilen ved Stella Mann School of Dancing i London og er en “Full Life Registered Teacher” af RAD.

Sarahs pædagogiske uddannelse for balletlærere er fra Professionshøjskolen UCC. Hun har været ansat på Det Kongelige Teaters Balletskole i tre år, og hun står for al undervisning sammen med to erfarne elever. 

Hvordan er det gået tidligere elever?

Flere af de tidligere elever er kommet ind på Det Kongelige Teaters Balletskole, Akademiet for moderne dans og klassisk ballet samt Den Kunglia Svenska balettskolan. 

Balletskolen forsøger sig også med nye tiltag. I december 2018 indgik lederen Sarah et nyt samarbejde med Københavns Kommune, da de havde FerieCamp og 2700Kulturdag ved Brønshøj Torv.

Mere info

På balletteatret.dk kan du se undervisningsplaner, kalender, priser, kontaktinfo og læse om tøjet. Du kan også indmelde dig på siden. Det koster 75 kr. at indmelde sig ved opretning af profil, og man får en søskenderabat på 5%.

Hvis du har fået 10 års-medalje, kan du købe klippekort, hvis du er 18-24 år.

For 5-6 årige koster det fx 285 kr. om mdr. at få undervisning på skolen og dertil kommer selvfølgelig noget tøj. Men køb ikke træningstøj eller sko, før du ved, hvilket hold du skal gå på. Man bruger forskellige dragter og sko til daglig afhængigt af holdet og til årsafslutningen i maj. 

Flere Nyheder