Yoga – begynderguide til dig der vil i gang med yoga

20 december 2017 Camilla Skøtt
Yoga - begynderguide til dig der vil i gang med yoga

Yoga er en meditations- og motionsform, hvis popularitet er vokset med lynets hast – særligt hos de danske kvinder. Der kommer hele tiden nye stilarter til, og for begynderen kan det være svært at finde ud af, hvor man skal starte og hvor man skal slutte.

 

Lagerfoto-id: 125340167

 

Vi har lavet en lille forklaring over de 6 mest populære yogaformer, så du kan få et indblik i en verden, der påvirker dig både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt. Prøv dem af, der tiltaler dig, og find din egen retning hen ad vejen.

Hatha yoga

Her er det den klassiske yoga, der er i centrum, men formen fortolkes forskelligt fra instruktør til instruktør. Som regel foregår denne form for yoga ved, at man tager en stlling ad gangen og bruger god tid på at mærke den.

Ashtanga yoga

Denne form for yoga er mere aktiv end ovenstående og består af faste serier af stillinger, der forbindes i et flydende og aktivt flow. Det er godt både for din form, men også for din disciplin.

Yin yoga

Leder du efter en yogaform, der giver tid til fordybelse, så er Yin yoga et godt bud. Her arbejdes med stillinger, som holdes i 5-15 minutter af gangen, ligesom der arbejdes dybt ind i bindevævet og på meridianbanerne.

Iyengar yoga

En yogaform der bygger på den klassiske hatha yoga, men hvor der er mere fokus på korrekt teknik. Der bruges yogaudstyr som tæpper og blokke for at hjælpe kroppen på rette vej.

Hot yoga

Skal din krop renses ud, så skal du prøve hot yoga, der foregår i opvarmede lokaler, hvor temperaturen er op mod 40 grader. På den måde kan du gå dybere i yogastillingerne, ligesom du lettere kan øge din smidighed.

Onlineyoga

Er du meget på farten eller har du bare ikke mulighed for at komme ned til din lokale yogainstruktør, så er der efterhånden udviklet en del undervisning, der er tilgængelig på nettet.

Flere Nyheder